Per Vers er et af de største navne inden for dansk rap og genrens bedste tekstforfatter.
Per Vers er mand med mange talenter, men han bliver ofte præsenteret som rapper, ordgøgler, rimsmed, freestyler og endda stand upper. Fællesnævneren for Pers aktiviteter er en stærk trang til at nytænke sproget og lege med rammerne for sproglige udtryksformer.
Per Vers, med det borgerlige navn Per Uldal, var den første vinder af free-style rap-konkurrencen MC Fight Night i 2000, som han vandt to år i træk. Han trak sig herefter ubesejret tilbage, og regnes i dag for at være en af Danmarks bedste freestyle rappere.
Per Vers er utrolig opmærksom, og han har en fantastisk evne til gribe situationer, og hvad der sker omkring ham og omsætte det til rytmiske rim.
Som rapper har Per Vers en ganske særlig forståelse for sproget, og han er ofte blevet kaldt genrens bedste tekstforfatter.
Han er da også blevet honoreret med Dan Túrell-medaljen, en hæderspris for sit årelange og kreative arbejde med det danske sprog.
Per Vers er uhyre dygtig. Han tyr ikke til den klassiske rap om penge, biler, stoffer og kvinder. Han formår i stedet at omfavne emner som skatteproblemer, mobning, Netto-ansatte, vagabonderi og kaffe. Per Vers bruger sproget ærligt, legende og kreativt, og hans personlige tone med den passende dosis hjemmegroet humor rammer den danske folkesjæl spot on.
Som opvarmer er Per Vers ganske enkelt fænomenal. Han fungerede som opvarmning ved 113 shows på Frank Hvams udsolgte tour, og her forbløffede han aften efter aften publikum med sine utrolige evner som ordjonglør, der måbende måtte overgive sig til Pers morsomme historier på rim.
Per Vers kan arrangeres som publikumsopvarmer, og han kan optræde med en
”resumé-rap” eller “rap-up”, der typisk benyttes af virksomheder eller organisationer, der gerne vil have sat et arrangement i relief. Her fungerer Per som deltager eller observatør under arrangementet og afslutter med en rap, der omhandler de emner, der er blevet berørt. Det giver deltagerne en tankevækkende afrunding af dagen og en særlig oplevelse at gå hjem på.
Han tilbyder også andre indslag, workshops, rap-underholdning og meget mere. Det store talent giver mange muligheder, så er der specielle ønsker, kan Per Vers også være manden.
Per Vers er ofte improviserende, men altid imponerende, og han er en anderledes men helt igennem fantastisk oplevelse.
Book Per Vers ved XEbooking – send en forespørgsel på nedenstående link eller ring direkte på tlf. 7021 7025.