Trylleri er altid en god underholdning, hvor alle kan være med – og det er det i særdeleshed, når Mystiske Magiske Mr. Mox står for trylleriet.
Mr. Mox har været fuldtidstryllekunstner, siden han var 18 år, og med de mange års erfaring som tryllekunstner og entertainer er Mr. Mox efterhånden blevet garant for et imponerende show fyldt med magi, trylleri og illusioner.
Mystiske Mr. Mox er kendt af mange for sine optrædener i TV-shows som ’Scenen er din’, der blev fulgt af 2 millioner danske seere hver uge. Her opnåede Mr. Mox en flot andenplads til beviste, at trylleri og magi har en høj underholdningsværdi og er noget, folk gerne vil se.
Han har erfaring med alverdens arrangementer, og Mr. Mox er en af de mest anvendte kunstnere i Danmark til både private- og firmaarrangementer. Han har også optrådt uden for landets grænser og leveret magi ved shows i blandt andet Dubai, Istanbul og Kuwait.
Han optræder blandt andet med:
Stand-up magi
Her skal det både være magisk og morsomt, og der leveres en blanding af kvikke bemærkninger og trylleri og tricks. Gæsterne underholdes i samlet flok, og det er en god måde at få gæsterne peppet op og få folk til at grine sammen.
Er der en særlig anledning, inddrages festens midtpunkt ofte i nogle af numrene, hvilket selvfølgeligt ikke gør det mindre underholdende. Showet kan have en varighed på ml. 15-45 min. alt efter situationen og publikum.
Close-up magi
Du tror nærmest ikke dine egne øjne, når magien sker lige for næsen af dig. Med Close-up magi kommer Mr. Mox tæt på. Helt tæt på. Han går rundt ved bordene eller blandt gæsterne og udfører miraklerne for øjnene af de forundrede deltagere. Det er korttricks og ting, der forsvinder foran næsen på én gæst og dukker op et helt andet sted i salen.
Magi Las Vegas Style
Alt er større i Vegas, og det er det selvfølgelig også, når Mr. Mox optræder Las Vegas Style. Det er showet til det store publikum. Det er trylleri med duer, papegøjer, røg og ild og imponerende magi i stor stil, når Mr. Mox får sin assistent til at svæve for øjnene af publikum. Det er magi, der ellers kun ses på TV. Det er showet, hvor det hele går op i en højere enhed og hvor dans, koreografi og magi kombineres med showtech i form af lækkert lys og pumpende lyd.
Børnetrylleri
Underholdning for børn og barnlige sjæle mestrer Mr. Mox også. Undervejs i showet får han brug for en hjælpende hånd fra børnene, som også selv er med til at trylle. Sammen med børnene udfører Mr. Mox magiske mirakler, kreerer farverige ballondyr og med sig har han også levende dyr, som kan klappes og holdes efterfølgende.
Mystiske Magiske Mox tilpasser showoplevelsen til det pågældende arrangement, og har du specielle ønsker fremtryller Mr. Mox et passende show til lejligheden.
Uanset hvilket arrangement han står over for, så sørger Mr. Mox for, at publikum går derfra med forundring og fascination. Når Mox står på scenen, har magien og fantasien har ingen grænser.
Anbefaling:
Se anbefaling af Mr. Mox her
Book Magiske Mystiske Mr. Mox ved XEbooking – send en forespørgsel på nedenstående link eller ring direkte på tlf. 7021 7025.